Her kommer jeg til at fortælle om alle de seje bøger jeg kan anbefale, og alle de seje forfattere jeg er inspireret af.
Jeg kan allerede nævne et par stykker jeg synes du skal tjekke ud nu du alligevel har klikket dig ind på denne side, så du ikke er gået forgæves.
Andrea Bak har skrevet bogen “Slut fred med din krop”. Den skal du læse. Det er ikke endnu en dameblads – tab 10 kilo bog. Det er til gengæld en meget ærlig fortælling om hvor lang vejen fra sofaen og hen til løbeskoene egentlig kan være, og at det aldrig handler om at man “bare skal tage sig sammen”.
Sebastian Overgaard har skrevet bogen “Snyd dig glad”. Jeg har ikke selv læst den endnu, men jeg kan slet ikke vente med at få fingre i den, og den kommer til at stå på min top 3 liste over bøger verden på ingen måde kan undvære, det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
Robert Maurer har skrevet bogen “Kaizen – et lille skridt kan forandre dit liv”, en bog der har ændrt mit liv for altid. Jeg bruger dagligt de værktøjer bogen beskriver, både personligt og i min coaching.
Og mange flere, men nu har du et par stykker at gå ud fra.
God læselyst!
PS, jeg går selvfølgelig ud fra du har læst min bog allerede!